Nielsens BLOG

Louis Nilsen kører rigtig med klatten fortiden. Deres reklamer suser hver dag hen over skærmen i linde strømme. Reklamerne som taler deres helt tydelige sprog direkte til forbrugerne med en nedladende retorik der skærer tingene ud i pap. Det må være en helt klar markedsstrategi fra Louis Nielsen, at vi – forbrugerne er total dumme. På videoen herunder er vi til og med illustreret som en flok aber der GODT NOK TRÆNGER TIL BRILLER! Jeg syntes reklamerne er dybt frustrerende og direkte vamle. Jeg bryder mig ikke om at blive talt til, som om jeg var 4 år gammel og ikke kan tænke selv. Jeg forstår simpelthen ikke, hvad Louis Nielsen får ud af at lave sådanne reklamer. De kan umuligt få flere kunder med den slags markedsføring. Jeg har det personligt sådan at når en af deres vamle reklamer kommer på skærmen, så skruer jeg konsekvent over på en anden kanal og jeg ved fra venner og bekendte at de gør det samme. Min familie har altid, før i tiden, handlet briller hos Louis Nielsen, men det gør de så absolut ikke længere og det er udelukkende på grund af de nedladende reklamer. Det er meget useriøst og tæt på det pinlige, siger de.

Aktiv dødshjælp
Louis Nielsen er i gang med, hvis de ikke allerede er tæt på, at slå sig selv ihjel via deres markedsføring. Graden af deres reklamevisninger på TV er steget markant i den senere tid og jeg tror ikke vi kan skyde skylden på finanskrisen, men istedet deres marketingsafdeling som har sagt god for reklamerne. Det er aktiv dødshjælp af første skuffe og hvis ikke de snart ændrer strategi, vil de lide en langsom og smertefuld død.

Nu hvor jeg har startet virksomhed, har jeg stille og roligt fundet ud af, hvor meget papirnusseri man skal lave. Bare det at få en firmakonto i banken er en større bureaukratisk process og specielt fordi jeg stadig er tilknyttet banken i Aalborg. Jeg overvejer faktisk at flytte til en bank her i Århus, men jeg har, indtil nu, været ovenud tilfreds med min rådgiver, Hanne Petersen fra Sydbank i Aalborg. Hun har hjulpet mig utroligt meget gennem mine studieår i Aalborg. Der er aldrig problemer med at låne penge eller få midlertidige overtræk. Og så engagerer hun sig i de projekter man nu engang går og roder med og spørger ind til alt muligt og er generelt rigtig flink. Så hende vil jeg da gerne anbefale til folk der ikke har været for heldige med deres rådgivere.

Når det så er sagt, så syntes jeg det er svært at have sin bank i en anden by end den man bor i. Det er bøvlet når man skal underskrive papirer og have aftaler i hus og sende frem og tilbage med almindelig gammeldags post. Hovedargumentet er at det tager tid, men man føler sig også mere fjerne end man hidtil har gjort. Så nu overvejer jeg at flytte til Sydbank i Viby istedet. Man kan så bare håbe at der er en ligeså flink rådgiver der.

Indtil videre har jeg ikke oplevet bureaukratiet fra Skat eller det offentlige. Men det kommer jo nok, når jeg skal begynde at bogføre og holde regnskab. Jeg overvejer en løsning med online bogføringssystemet – e-conomic.dk, da det kan integreres i den webshop-løsning som jeg bruger – osCommerce. Men først skal det med banken ordnes og så kan jeg kaste mig over bogføringsdelen. Jeg overvejer ogst at tage med på et af Skats kurser. Tror det ville være et fornuftigt sted at få svar på sine spørgsmål.

Jeg har tit skulle tage stilling til spørgsmålet om, hvornår en film er gammel. Hvad er egentlig definitionen på det? Er den gammel når man har set den? Er den gammel når den kommer på DVD, men nyere når den kommer på BlueRay? Er den gammel efter 1 år? Er den gammel hvis den er fra 60′erne fordi den er fra 60′erne? Er den gammel, fordi dens tema ikke er aktuel længere?

Og hvad er det egentlig der gør at en film er mindre interessant, fordi den får betegnelsen – gammel? Personligt har jeg det sådan at en film der har haft biofrafpremiere tidligere end 2008, er en gammel film. Hvorfor det sådan, ved jeg ikke. Men jeg mister appetitten hvis der på omslaget står 2007 og ned efter. Det er ikke noget der sker bevidst, men sådan har jeg det nu bare.

Men der blev jo lavet gode film før 2007 også og jeg kan da tydeligt huske både The Truman Show fra 1998 og The Mask fra 1994, samt de fantastiske Indiana Jones film fra 80′erne, James Bond-filmene, og endda Starwars Episode IV som havde biografpremiere helt tilbage i 1977. Dog har jeg det sådan med disse film, at de ikke føles gamle når jeg ser dem i dag. Underligt nok, men spandt du mig en anden film fra 80′erne på nakken, så ville jeg med det samme afvise at se den, også selvom den skulle være overdrevet god. Samme følelse har jeg for film fra 90′erne og indtil 2007. Til næste år er film fra 2008 således røget med i definitionen – gamle film og sådan tror jeg det vil fortsætte.

Hvordan vil du definere hvornår en film er gammel?

Ligesom der var en stenalder, jernalder, bronzealder og en middelalder, er der også en betegnelse for vores tidsalder. En tidsalder som jeg vil kategorisere i perioden fra 1950 og frem til i dag. Hvis vi kigger på denne periode, vil vi nok kunne skimte noget som overskygger alt andet. Noget som kunne blive, og sikkert vil blive kendetegnet for vores tidsalder. Jeg taler selvfølgelig om computeren!

Havde det ikke været for computeren, hvordan havde vores samfund så set ud? Havde der overhovedet været flere træer tilbage i Amazonas? Nej, det tror jeg faktisk ikke. For computeren er jo ikke bare et redskab der skal gøre det nemmere for os mennesker at kommunikere og færdes, men har da så sandelig også sørget for at nedbringe brugen af papir. Og det kommer jo naturen til gode.

Computeralderen, EDB-alderen, eller hvad der nu kommer til at stå i historiebøgerne om 500 år, er den alder der reddede jorden fra selvudrydelse på grund af iltmangel. Men vigtigt er det også at at kigge på den teknologiske udvikling som computeren har ført med sig. Da jeg var knejt, fik jeg min første computer som 12-årig. Det var en Amiga 500 og jeg brugte den udelukkende til spil. Senere begyndte det at interessere mig, hvordan man lavede spil og var specielt betaget af Point’n Click Adventure-genren og havde i mange år et mål om engang at kunne lave mine egne point’n click adventures. Således var der altså fundet en ny mulig levevej, via dette nye medie – computeren. Siden da er der sket utroligt meget. Amigaen er forlængst død og borte og langt mere effektive systemer er blevet til. Og sammen med denne udvikling af computeren, er vi blevet opgraderet til det vi kendetegner som moderne mennesker. Grøften mellem det moderne menneske og stammefolket, som vi eksempelvis ser i Afghanistan, Irak, Iran, og generelt hele mellemøsten, er blevet meget dybere. De er låst fast i deres stenalderagtige religiøse tilgang til verden, hvor vi i stedet for længst har kastet Gud og Satan på porten for i stedet at komme til selverkendelse og individualisme. Om det er godt eller skidt ved jeg ikke, men det er klart at vi er på vej i to forskellige retninger, hvilket da også er begyndt at kunne mærkes i stigende bandekriminalitet og stadig større trusler mellem de forskellige folkefærd.

Men computeren er vor tids revolution. Alle steder bruger man den. I det offentlige rum, i den private sfære, når vi er syge, når vi er trætte eller keder os, når v skel se film, dokumentar, nyheder, osv. Vi færdes ingen steder uden at have en computer inden for rækkevidde. Dette er eksempelvis en mobiltelefon, en vaskemaskine eller tørretumbler, en kaffemaskine, et fladskærms TV, en digital reklamesøjle, et armbåndsur, osv, osv.

Jeg er stolt over at have oplevet tilblivelsen af denne tidsalder. Jeg er stolt over at have været her og at have gjort som jeg har gjort. Man værdsætter virkelig computeren, hvis man er fra min generation. Det bliver sjovt at fortælle om denne tid til børnebørnen, som måske bliver født i en ny tidsalder som kommer efter computeralderen. Fortælle dem om dengang bedste var ung der kom computeren. Ligesom min bedstefar fortalte om 2. verdenskrig, vil jeg fortælle om computeralderen. Til den tid er det jo nok bare en naturlig ting som eksisterer og man skænker sig ingen tanker om, hvor heldig man egentlig er fordi der engang var nogen som opfandt dette revulotionerende artefakt.

Jeg har længe gået rundt og tænkt på, hvad jeg kunne gøre for at tjene lidt ekstra udover SU’en og har prøvet forskellige tiltag. Da jeg boede i Aalborg, arbejdede jeg som kirkesanger i en lille landsbykirke lidt uden for byen og det var en ovenud tilfredsstillende artbejdsplads som gav mig den ekstra lommepenge der skulle til, for at kunne bo i en 2-værelses på Langagerkollegiet. Nu er jeg så flyttet herned til Århus, hvor de har Busga’en, ik’os og AGF. Men selvom jeg bor helt ude i Hasselager i en, på papiret, billig lejlighed, er det alligevel utroligt dyrt grundet alle mulige ekstra regninger på strøm, vand, varme, telefon og ikke mindst klippekort til bussen!

Derfor må der ske noget drastisk. Jeg gider ikke stå i Seven-Elleven fredag og lørdag nat for at tjene en minimumsløn. Istedet har jeg tænkt over at tjene lidt på mine kompetencer, som er design af websites og webshops.

Så i Juli måned 2009 åbnede jeg virksomheden Youpitor Web Solutions, hvor jeg kunne tilbyde websites og webshops til den brede befolkning. Desværre har jeg senere fundet ud af at der jo findes flere hundrede virksomheder i danmark, som laver det samme som jeg. Og i en kombination af det, samt en finanskrise, har jeg d.d. ikke solgt et eneste website eller webshop og ligger da også meget langt nede i googles søgeresultater.

Nu har jeg så fået en ny idé. Jeg faldt tilfældigvis over en business, da jeg surfede rundt på nettet og denne gang er der ingen tvivl om at det bliver en success. Jeg har kun én konkurrent i Danmark og mit markede bliver hele verden. Det skal nok blive stort og jeg venter kun på at banken får oprettet min firmakonto så jeg kan få bestilt varer hjem. Mere vil jeg ikke afsløre om projektet lige pt, men du kan følge med her på bloggen, hvor jeg løbende vil holde dig opdateret om udviklingen.

Gennem min uddannelse har jeg både været tilknyttet Aalborg Universitet og Århus Universitet og dette indlæg henvender sig til alle jer, som ikke ved, hvad i skal vælge eller vil have anbefalet det ene frem for det andet universitet.

Bachelor v. Aalborg universitet fra 2005 til 2008

Ja, jeg fik min bachelor i informationsvidenskab da jeg gik på Aalborg Universitet. En fin en af slagsen, hvor jeg følte mig kompetent til at udføre de ting vi havde lært, i praksis. Det grundlæggende studie, hvoraf informationsvidenskab udspringer hedder humanistisk informatik. studiet har tre grene som er: Kommunikation, Interaktive Digitale Medier og Informationsvidenskab. Kommunikation er meget humanistisk og informationsvidenskab er mere datalogisk.

Selve uddannelsesforløbet frem til bachelor eksamen var ganske fint. Informationsvidenskab blev højt prioriteret fra studiets side. Vi var kun seks studerende der havde eget undervisningslokale og en masse at skulle have sagt. Vi havde gode kompetente undervisere og der var altid hjælp at hente i en nærmest privat atmosfære med underviserne. Arbejdstraditionen på Aalborg Universitet (AAU) bygger på gruppearbejde og selvom gruppeeksamen blev afskaffet, da jeg var nået til 5. semester, arbejdede man stadig i grupper og skrev et samlet projekt, med en 2-4 gruppemedlemmer. Det var virkelig fedt, da man således havde et stort ansvar overfor sine medstuderende og på den måde holdt gang i projektskrivningen så man nåede at blive færdig til afleverinngsdeadline. Jeg slap derfra med fine karakterer og en masse personlig udvikling i bagagen.

Kandidat v. Århus Universitet fra 2008 til 2010

Desværre blev kandidaten ikke til noget i Aalborg, da man besluttede at der skulle være 12 tilmeldte studerende for at et studie kunne oprettes. Det betød at jeg måtte søge andre græsgange for at færdiggøre Informationsvidenskab. Alternativt kunne jeg have valgt at skifte studieretning til Informationsarkitektur, men jeg følte mig egentlig ret godt tilpas på Informationsvidenskab, så jeg valgte istedet at rykke teltpælene op og flytte til Århus, hvor de stadig tilbød studieretningen.

Efter to semestre i Århus, må jeg dog krybe til korset og erkende at det er en helt anden verden. Her er man ikke meget for at arbejde i grupper og skulle man alligevel komme i en gruppe, er det mere en konkurrence mellem de studerende end et faktisk samarbejde. Man er selv herre over sin tid og sit projekt. Der er ingen løbende evaluering af projektforløbet og man får ikke tilknyttet en vejleder som man gør i Aalborg. For mit vedkommende har dette resulteret i to meget dårlige projektrapporter. Dette fordi jeg ikke har den selvjustits og motivation der skal til for at skrive 30 siders sludder. Jeg mangler korrespondance på det jeg skriver om. Jeg mangler inputs og idéer fra gruppekammerater og mangler en fast vejleder som engagerer sig i mit projekt og kommer med litteraturforslag. Sekretæerne i Århus er ovenud latterlige. Der er ingen hjælp at hente OVERHOVEDET! Alt skal man selv finde ud af ved at læse kryptiske studieordninger og hele tiden være på vagt overfor nye tiltag fra studiets side. Det er måske meget sundt at man selv skal sørge for at holde sig ajour, men hvis man så misser en eller anden information, er man virkelig ude at sk…

I Aalborg blev man således holdt opdateret af sekretæerne som var tilknyttet studiet via en enkelt hjemmeside. Og alle fulgte jo den samme undervisning, så man blev hele tiden informeret af sine medstuderende, hvis der kom drastiske meldinger. Alt dette mangler i Århus.

For mig at se, så er Århus generationer bagude hvis man sammenligner med Aalborg. Det føles meget gammeldags ikke at arbejde i grupper og udrette større projekter i fællesskab. Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor man ikke moderniserer denne studieform. Erhvervslivet skriger jo efter kvalificeret arbejdskraft som sagtens kan indgå i projektgrupper. De vælger først og fremmest studerende som har gået på Aalborg universitet, da de ved at de får nogle veluddannede demokratiske medarbejdere i disse og alle dem fra Århus Universitet må herefter vente og se om der skulle være en ledig plads til dem.

Min konklusion er derfor at hvis du står med valget om at starte enten i Aalborg eller Århus, så vil jeg klart anbefale dig at starte i Aalborg. Også selvom de måske ikke præcis har det studie du drømmer om, men jeg er sikker på at de har noget der minder om dette og i bund og grund vil du få 10 gange mere ud af den end en hvilket som helst anden uddannelse i Århus.

Jeg har været lidt tilbageholdende med at kritisere det nye Sputnik, men folkene bag har åbenbart syntes at det var tid til en “total makeover” af det ellers så velfungerende site og nu er den betalende kunde/forbruger kastet ud i noget der ligner århundredets digitale katastrofe! Jeg kører med Windows 7 og internet explorer 8, firefox 3 og Safari 4 og uanset hvilken af de tre browsere jeg vælger så vil Sputnik ikke afspille andet tv end en lille video der fortæller mig at jeg “desværre” ikke kan se det valgte klip! Det er jo dybt godnat, for jeg betaler jo for det og har været så DUM at købe 3 måneders abonnement, lige inden de skiftede til det nye design. Førhen var der ingen problemer, udover at sitet var uoverskueligt og jeg syntes da også det nye design er æstetisk flot, ingen tvivl om det. Men hvad betyder et fancy design, når det væsentlige, videoerne, ikke virker? Og dog… For det lykkedes mig faktisk at se første halvleg af Danmarl – Albanien fra VM kvalifikationen 2006. Det var dengang Thomas Gravesen og Martil Laursen var med og dengang Jon Dahl Tomasson stadig kunne banke kasser ind og Søren Larsen var manden man intet kendte til, indtil for en uge siden (ifølge Flemming Toft)! Men tilbage til sagen. Denne video kunne jeg pludselig se og det kom sig af at bruge “opdater”-knappen i internet explorer. Omkring 12 gange måtte der trykkes, for så pludselig at se videoen afspille! Siden da har jeg ikke haft noget held med afspilningerne. Hver gang får jeg “desværre”-videoen frem.

Skulle man måske klage? Nej jeg gider sku ikke klage. Det er en bøvlet proces hvor man konstant støder hovedet ind i bureaukratiske tosser der med løfter om bedre, mens de smører den fede Janssen på et stykke muggent stykke brød. Tro mig, jeg har prøvet det før. Jeg har istedet opsagt mit abonnement så den ikke fornyes automatisk for… Nårh ja, det glemte de for øvrigt også at informere klart og tydeligt om da jeg købte de tre måneder. De fornyer automatisk ens katastrofeabonnement efter de tre måneder. Tjae i det henseende er der ikke meget forskel på TV2s forretningsstrategier og de grådige hosting selskaber der sælger webhoteler og som almindelig bruger og kunde ved begge, kan jeg konstatere at Sputnik er igang med aktiv dødshjælp. Hvis ikke de hurtigt får rettet op på fejlene, mister de alle deres kunder. Eller de mister alle dem som HAR opdaget at deres abonnement automatisk fornyes og måske beholder dem som er uanene. Uholdbart af første kaliber.

Nå, men hvis vi nu ser bort fra det med at man ikke kan afspille videoer, lad os antage at det bliver fikset, så er det næste problem at der mangler en masse udsendelser på det nye Sputnik. Jeg søgte f.eks. på Huttelihut som jeg lige havde lyst til at se, men der var ingen Huttelihut på ny Sputnik og det var der på det gamle. Så tænkte jeg at stavemåden måske var forkert og jeg søgte så igen, denne gang på Hutelihut. Stadig ingen resultater. Så trykkede jeg på sport –> Fodbold i menuen, og her fik jeg så alle mulige landskampe op på skærmen, men ingen Hutelihut/Huttelihut.

Det samme gælder Station 2, hvor der mangler en masse udsendelser. F.eks. Grænsepatruljen, hvor det kun er muligt at finde afsnit 1 og 2 og 7 og 10-14. Hvor er de andre afsnit henne?

Nu er det jo nemt at konkludere at det bare er mig som er dum til computere og ikke fatter en brik, men jeg mener nu nok selv at jeg er kompetent IT bruger og arbejder til dagligt i langt mere avancerede systemer end Sputnik, så det kan ikke være mangel på dette som mangler. Nej, min formodning er, at de designere og programmører der har lavet det nye Sputnik simpelthen er fundet for billigt. De har ikke været dygtige nok til at løfte opgaven og det ses tydeligt i resultatet. Skulle jeg give det ny Sputnik en karakter, ville jeg differentiere mellem Design og funktionalitet. Designet er til et 7-tal, mens funktionaliteten er dumpet fælt og får -3

Hvis du ligeledes har oplevet frustration over det nye Sputnik, skal du være velkommen til at kommentere på dette indlæg.

Som i jo nok kan se, så har jeg langt om længe fået snøvlet mig sammen til at få installeret den blog. Og i skal alle være så velkommen hertil. En klog video på YouTube fortalte mig forleden, at Bloggen jo er individets egentlige hjem på nettet. Man deltager i sociale medierede netværk (Facebook, YouTube, Flickr, MySpace, osv), som var de fester. Her boltrer man sig i fællesskabet og blærer sig med smarte feriebilleder og finpolerede selvportrætter. Og møder man så et spændende, intellektuel individ til disse fester, er det jo naturligt at invitere vedkommende med hjem.

Så meningen med bloggen er at den skal indrettes som var det dit hjem. Man skal tale med hinanden, som var man hjemme og vigtigst af alt: Man skal være 100% ærlig.

Velkommen til mit hjem – Nielsens BLOG